Studiehuset

Studiehuset

Studiehuset FEGU

Vi leverer undervisning til børn og unge i fagene dansk læsning og stavning, grammatik, matematik, engelsk og tysk.
Vores motto er "Det skal være sjovt at lære" og "Alle kan lære...det er aldrig for sent".

Vi har mere end 20 års erfaring med at vende nederlag til sejr!

Maries matematikeventyr

en elev fortællerPosted by Marianne AAgaard Wed, September 03, 2014 22:25:59

Helt fra starten af folkeskolen har matematik altid været utroligt svært og uoverskueligt for mig.
Jeg fik aldrig en ordentlig grundforståelse af matematik og det betød at jeg ikke kunne følge med i timerne. Især i de større klasser var matematiktimerne min værste frygt.
Selvom jeg kom på efterskole i niende klasse og bestod eksamen, var matematik noget som jeg undgik til hver en tid. Efter to år med skolegang uden matematik indså jeg stille og roligt at jeg skulle bestå matematik på mindst c-niveau for at få en studentereksamen. Så jeg tog udfordringen op og startede på HF. Jeg var fast indstillet på at nu SKULLE jeg få lært matematik.
Desværre var skolen på ingen måde i stand til at lave den undervisning jeg havde brug for. Niveauet var simpelthen bare for højt. Meldingen fra skolen var, at jeg nok bare skulle acceptere at jeg aldrig lærte matematik.
På trods af alt ville jeg ikke bare acceptere det. Så jeg tog sagen i egen hånd. Jeg fandt FEGU på internettet og startede øjeblikkeligt. Jeg kom fire gange om ugen i mange måneder. Det var mange timer om ugen og hårdt arbejde, men jeg var fast besluttet på at fuldføre kurset.
Jeg blev færdig på FEGU få dage før min eksamen på HF. Jeg afsluttede med 7 skriftligt og 10 mundtligt.
Aldrig havde jeg eller nogle omkring mig troet ,at jeg skulle blive så glad og sikker i matematik. Og slet ikke at jeg skulle ende med at tage matematik på B-niveau. Igennem de 5 måneder jeg kom på FEGU gik jeg fra at frygte alt der omhandlede tal, til rent faktisk at kunne bruge matematik i min dagligdag. Jeg er FEGU dybt taknemmelig for at have hjulpet mig med at fuldføre mit mål med at lære matematik, og rent faktisk at elske det! Marie Madsen





  • Comments(0)//studiehuset.matematikkursus.net/#post1